Kom med rundt på virksomhedsrundtur i Kirke Hyllinge når vi torsdag d. 3/10 besøger spændende lokale virksomheder, som gør noget ekstra og typisk lidt utraditionelt for at bidrage til udvikling og socialt ansvar med åbenhed og brobygning.
Hornsherred Tømrer og Snedker ApS hvor Michael Andersen vil fortælle om sine Lærlinge-aftener, som byder unge indenfor til en rundvisning og snak med svende og lærlinge om det at være håndværker med en faglig uddannelse og læreplads forløb. Seneste aften resulterede i en malerlærling kontrakt.
MB Service og Autoteknik er AutoPartner værksted, hvor Anja og Martin Bendixen holder åbent på værkstedet ca. en gang om måneden siden november 2023. Mange frivillige bakker op om knallert-aftener, som også byder på grillpølser og hygge for de 15-25 unge, som deltager. Mødestedet giver også indsigt i en faglig uddannelse for dem som har teknisk flair og benzin i blodet, og der er nok også blevet spottet potentielle lærlinge.
Rema1000 beskæftiger 40 medarbejdere og købmand Flemming Ditlev Braasch engagerer sig også lokalt om unges trivsel og har ca. 32 i fritidsjobs. Aktiv deltagelse i afklaringsforløb er også en del af det sociale ansvar, som Flemmings bidrager med. Foruden sit engagement som købmand, i idrætsklubben og lokal invester i kommende bolig og erhvervsområde i Kirke Hyllinge, er Flemming også med-initiativtager i Fællesskabet Ung
Fællesskabet Ung er en nystiftet forening som er et mødested for ensomme unge, som skal hjælpes ud af ensomheden og håndholdes i at komme ud. Her bliver de unge mødt af Tina og Christina, som begge er folkeskolelærere. Visionen er at skabe et sted, hvor ensomme unge mødes til samvær og sociale aktiviteter og på den måde opbygger sociale relationer og kompetencer. En af initiativtagerne (Rune Kaae Christensen, Flemming Ditlev Braasch og Rasmus Vendelbo Sørense) vil fortælle om projektet og hvordan andre virksomheder kan bakke op.
Camilla Adelsted Mikkelsen er IPS konsulent i Lejre kommune, hendes job er at netværke og øge inklusionskapaciteten i de private virksomheder beliggende i Lejre Kommune i forhold til at beskæftige mennesker med psykisk sårbarhed.
Programmet er at vi mødes kl.16:30 hos:
Hornsherred Tømrer, Snedker og Maler
Vintapperbuen 20,
4070 Kirke Hyllinge
Herfra går vi videre til MB Service og Autoteknik.
Der er for langt til, at vi kan gå til Rema1000, så vi tager bilerne og parkerer på den lukkede Coop365 forretnings parkeringsplads.
Derfra kan vi nemt gå til Fællesskabet Ung hvor vi afslutter rundturen med sandwich/drikkelse, oplæg og netværk.
Tilmelding til Tour d'Kirke Hyllinge