Er du klar til det nye producentansvar for emballager?
Nu skal EU’s regler om udvidet producentansvar for emballager implementeres i Danmark. Hvad betyder det for din virksomhed og er du forberedt på udfordringen?
Nogle kender det udvidede producentansvar for emballager fra fx Tyskland, Holland, Sverige eller Frankrig, da det har fungeret i mange EU-lande gennem flere år.
Den danske variant er endnu ikke tegnet helt skarpt, men mens vi venter på den helt præcise udformning af den danske bekendtgørelse, kan man sagtens gå i gang med forberedelserne. Hvad er virksomhedens ansvar og hvad er omfattet? Hvordan får du adgang til relevante data? Og hvordan bygges de ind i virksomhedens eksisterende IT-systemer, så datafangst og den lovpligtige rapportering kommer til at fungere bedst muligt.
Mødet afholdes med Birgitte Ettrup, som er strategisk miljørådgiver med emballage og producentansvar som speciale. Hun har rådgivet en række virksomheder, som leverer til danske detailforretninger, om forretningsstrategier på emballage området, heriblandt Jakobsen Honning og Thise Mejeri.
Fyraftensmødet tirsdag d. 6. Februar kl. 16.30-18 afholdes på Den Gamle Skole, Gammel Skolevej 7, 4070 Kirke Hyllinge, som er det nye kontorfællesskab i Ejby.
Deltagelse for medlemmer er gratis og husk at man gerne må invitere en kollega, samarbejdspartner, kunde eller leverandør med.
Tilmelding senest 2. februar 2024.