For enden af Nordeuropas længste allé, som en del af Ledreborg Gods, ligger Herthadalen smukt gemt i skoven i Danmarks første Nationalpark – Skjoldungernes Land. Her er der blevet holdt mindeværdige arrangementer siden 1788 og frem til i dag. Et unikt sted midt i ingenting, tæt på København med kun 30 minutter til centrum og nemt tilgængeligt via de store indfaldsveje.

På Herthadalen arbejder vi med konceptet ”Mennesker og måltider”, og vi ynder at give alle besøgende gæster en gastronomisk oplevelse hvor naturen er omdrejningspunktet. Lokalerne er alle indrettet med nordisk æstetik for øje, og med plads til alt fra 5 – 500 pers. 

Vi arbejder med princippet ’nærhed’ dybt forankret i alle aspekter af driften, hvorfor vi ligeledes får en del af vores råvarer fra nærområdet, samt dagligt plukker urter og blomster fra vores egen store urtehave samt skoven. Med stor kærlighed til lokale råvarer, kvalitet og økologi, er maden et kompromisløst højdepunkt, og i stærk synergi med den storslåede natur i Nationalparken. 

I starten af 2019 tog vi det første spadestik til at blive selvforsynende, ved at etablere vores egen 100% økologiske grøntsagsmark i samarbejde med den unge og visionære Fredrik Sahlin. På nuværende tidspunkt har vi 2 hektar jord beliggende kun 10 minutter væk fra restauranten i en lille by ved navn Abbetved, hvor vi dagligt høster grønt til restauranten. 

På gensyn i skoven,

Mikkel & Stefan

Herthadalen, Marie Louise Munkegaard, photographer, photography, sommer,

Kontakt

HERTHADALEN
Slangealléen 1
4320 Lejre

Tlf: +45 46 48 01 57

info@herthadalen.dk

www.herthadalen.dk