Julehilsen til alle virksomheder i Lejre Kommune

By 21. december 2018Ikke kategoriseret

Kære virksomheder i Lejre Kommune

 

Her hvor 2018 går på hæld, vil jeg gerne benytte lejligheden til ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg vil også takke jer for jeres varme modtagelse og den gode, konstruktive dialog, jeg har oplevet med jer, siden jeg tiltrådte som erhvervschef i Lejre Kommune for et halvt år siden.

 

I har i den grad bekræftet mit billede af virksomhederne i Lejre Kommune som driftige, passionerede og imødekommende. Med borgmester Carsten Rasmussen, udvalgsformand Grethe Saabye og Udvalget for Erhverv & Turisme, samt på egen hånd, har jeg haft fornøjelsen af at besøge og tale med en del af jer. Jeg ser frem til at møde endnu flere af jer i 2019, gerne på jeres hjemmebane ude i virksomhederne.

 

Som skrevet i nyhedsbrevet, udsendt mandag d. 17. december 2018, træder et nyt erhvervsfremmesystem i kraft med det forestående årsskifte. Med det nye system er kommunen fortsat den lokale indgang til erhvervsservicen. I er som altid meget velkomne til at kontakte mig om stort og småt, sparring og vejledning, hjælp til at navigere i den kommunale organisation, information om tilskuds- og støtteordninger med mere.

 

Jeg glæder mig til at se jer til Lejre Erhvervsforums nytårskur d. 9. januar 2019.

 

De bedste hilsener
Nynne Friis
Erhvervschef
Lejrevej 15, 4320 Lejre
Tlf.: 4033 7476
Mail: nyfr@lejre.dk

Tryk for større billede