Jesper Buch er hovedtaler på erhvervskonference

Sæt kryds i kalenderen: Jesper Buch er keynote speaker, når Lejre Kommune inviterer til erhvervskonference tirsdag den 22. oktober kl. 16-21.

Konferencen afholdes på Ledreborg Slot.

Jesper Buch – serie-iværksætter og kendt fra Løvens Hule på DR – taler under overskriften ”Kick-ass – fra kælder til milliard”.

Efter hans indlæg vil tre lokale virksomheder debattere med Jesper Buch om vilkårene for virksomheder i en digital tidsalder.

”Med årets Erhvervskonference vil vi gerne styrke forbindelsen mellem virksomheder og kommunen samt virksomhederne imellem. Konferencen er en god anledning til at styrke dialogen og knytte nye relationer”, siger borgmester Carsten Rasmussen.

Konferencen er for virksomheder og iværksættere i Lejre Kommune. Invitation og det endelige program udsendes inden sommerferien, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

Grethe Saabye, formand for Udvalget for Erhverv & Turisme glæder sig:

”Konferencen vil byde på en række spændende inspirationsindlæg udefra. Der vil være god tid til god dialog om virksomhedernes rolle i Vores Sted. Og så synes jeg, det er lidt af et kup, at vi har fået Jesper Buch med. Han er skarp, inspirerende og motiverende. Og jeg er sikker på, at den digitale vinkel er relevant, uanset hvilken slags virksomhed, man driver”, siger hun.

Tryk for større billede