Hils på Erhvervshus Sjælland til erhvervsmessen

Med den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft ved årsskiftet, blev Væksthus Sjælland til Erhvervshus Sjælland.

 

Det betyder, at alle virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice nu kan benytte erhvervshusets ydelser. Derfor har vi inviteret to af Erhvervshusets dygtige medarbejdere til at deltage på erhvervsmessen.

Du får lejlighed til at hilse på:

 

1) Thomas Koed – Vækstkonsulent hos Erhvervshus Sjælland

Thomas er oprindeligt bankuddannet, men har siden suppleret med en bachelor i Business Administration, Management and Operations og en master i Human Resources Management and Services fra CBS. Thomas har gennem 14 år skabt resultater i underholdnings/gaming-industrien i FMCG-branchen.

 

Thomas har omfattende erfaring med:
Salg
Marketing (Events, Trade Marketing, Customer Service og PR)
Brand- og produktstrategi
Research & Development (R&D)
Forretnings- og organisations udvikling
Ledelse

Alle virksomheder har brug for en velkomponeret salgs- og markedsføringsindsats, orden i budgetterne og en sund og værdiskabende ledelseskultur. Med vækstkonsulent Thomas Koed som sparringspartner bliver konsensus udfordret til fordel for udvikling.

 

2) Carsten Leth Hansen – Forretningsudvikler hos Erhvervshus Sjælland

Med titler som Iværksætter, Landechef, Salg- og Marketingchef og 12 år som Management Konsulent i et større dansk konsulenthus, har Carsten en solid erfaring og forudsætning for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå vækst.

 

Carstens kompetencer omfatter blandt andet:
Salgsudvikling
Performance Management
Designe og udvikle forretningsmodeller
Effektiviseringsprocesser
Strategiprocesser
Ledelsesudvikling

Carsten har en tro på at forudsætningen for at opnå succes er at have en klar ambition for sin virksomhed. Dernæst udarbejde en masterplan, der indeholder de væsentligste indsatser, der holder fokus på målet. Sidst men vigtigst er at have motivationen til at få eksekveret.

 

Her kan du læse programmet for Erhvervsmessen og tilmelde dig

Tryk for større billede