Festlig Nytårskur onsdag 9. januar 2019 på Søtorvet i Hvalsø

By 20. november 2018Ikke kategoriseret

Lejre Erhvervsforum inviterer alle medlemmer til en festlig Nytårskur 2019 på Søtorvet i Hvalsø

Så skal Søtorvet i Hvalsø vises frem. Kom og oplev stemningen en tidlig vintermorgen.

Nytårskuren finder sted hos Café Noova, Søtorvet 5 i Hvalsø bymidte.

Onsdag den 9. januar 2019 fra klokken 8 – 10. 

Program

08.00 Vi mødes hos Café Noova, hvor små morgen-lækkerie  bliver serveret ved ankomst.

Vi samles og formand for Lejre Erhvervsforum, Johan Scheel ønsker velkommen og sammen skåler vi nytåret ind.

08.35 Borgmester Carsten Rasmussen holder nytårstale.

08.45 To korte taler inklusiv spørgsmål:
Godt nytår ved Lejre Erhvervsforums formand Johan Scheel
Godt nytår ved Lejre Kommunes udvalgsformand for erhverv- og turisme Grethe Saabye

Tid til spørgsmål og kommentarer

09.10 Vi fejrer Lejre Kommunes Gazelle virksomheder anno 2018 ved sponsor statsaut. revisor Carsten Johnsen fra Beierholm.

9.20 Vinderen fra Nytårskuren 2018 findes og fejres.
Du udfylder dine 5 svar på udviklingen i vores kommune frem til næste nytårskur i 2020. Alle svarene lægges i en låst kasse og tages frem igen i forbindelse med Nytårskuren 2020.

09.30 Lodtrækning blandt deltagerne af sponsorerede præmier *

Nytårs netværk

10.00 Tak for i dag ved Lejre Erhvervsforums næstformand Morten Larsen

Klokken 10 er der mulighed for rundvisning på Søtorvet ved Kim Kanstrup.

* Sponsorerede præmier
Har du / din virksomhed mulighed for og lyst til at bidrage til festlighederne med en eller flere sponsorerede præmier, så er det blot at anføre dette under tilmeldingen og medtage præmierne til selve arrangementet.

Din virksomhed vil blive nævnt i forbindelse med uddelingen af præmien.

Til Nytårskuren inviterer foreningen uden beregning én deltager per medlemsvirksomhed. Ønsker I at deltage flere fra samme virksomhed er det bestemt muligt. Det koster 300 kr. eksklusiv moms.

Øvrige virksomheder i Lejre kommune er meget velkomne til at deltage i Nytårskuren mod en deltagerbetaling på 300 kr. eksklusiv moms.

Der er begrænsede pladser. Først til mølle princippet gælder.
Tilmeld dig derfor allerede NU.
Deadline for tilmelding er den 29. december 2018.

Dit navn

Dit firma

Din e-mail

Medtager sponsor præmier

Tryk for større billede