Kom på forkant med den digitale udvikling – og træf gode beslutninger for din forretning og for bundlinjen.
Lejre Erhvervsforum og Lejre Kommune inviterer hermed alle kommunens håndværksvirksomheder til at deltage i udviklingsforløbet ”Digital Ledelseskultur”. Som deltager i programmet får virksomhederne hjælp til at udvikle og understøtte deres forretning med digitale midler.
Forløbets faglige indhold er blevet udviklet i tæt samarbejde mellem Morten Larsen fra Lejre Erhvervsforum (og Åvang ApS), Nynne Friis fra Lejre Erhverv og Projektet Digital Ledelseskultur.
Om forløbet:
Programmet, som varer ca. 6 måneder, varierer mellem konkrete workshops og netværksmøder. Her får du ekspertoplæg om emner, som er særligt relevante ift. digitalisering i håndværksbranchen, og du får også lejlighed til at afprøve konkrete programmer/apps.
Sideløbende giver en ekstern konsulent dig 1:1 sparring på din forretning og på de tiltag, som du har fokus på – eller vil få – i løbet af forløbet. Din personlige konsulent sikrer fokus, struktur, kontinuitet og fremdrift – gennem hele forløbet.
Hvorfor vi anbefaler dig at deltage:
Du får en analyse af, hvor din virksomhed står i forhold til digitalisering
På 1:1 sparring med din individuelle konsulent får du hjælp til at arbejde målrettet med den digitale omstilling
Du arbejder med at udvikle din forretning – og finder tid til det i en travl hverdag
Du tilbydes konkret at afprøve nogle af de digitale løsninger i markedet
Du får viden og nye kompetencer – på workshops og til netværksarrangementer
Sammen med konsulenten laver du en målrettet handlingsplan, så virksomheden bringes godt og sikkert videre.
Praktiske detaljer:
Hvad koster det?
Hele forløbet koster kun 6000,- eks. moms pr. virksomhed – resten er fondet via EU-puljen. Prisen inkluderer jeres deltagelse i workshops og netværksmøder, digitaliseringsrapport, samt 1:1 sparring. Desuden lettere forplejning til workshops, adgang til et online univers med relevante videoer og materiale, samt undervisningsmateriale.
Hvor, hvornår og hvem?
Fælles workshops afholdes i Lejre, mens 1:1 sparring foregår ude hos jer.
Det er muligt at have mellem 2-5 deltagere fra virksomheden i enten hele – eller i udvalgte dele af – forløbet.
Se forløbsoversigt i nedenstående fil.
Forløb_Lejre_håndværkere Digital Ledelseskultur
Tilmelding hos Brian Viuf Christensen
Send en mail på bvc@rhs.dk med dine kontaktoplysninger, virksomhedens navn og CVR.nr. Og har du spørgsmål, så ring endelig på 8852 3317.
Mere information:
Læs her en lille case fra en håndværksvirksomhed, som er med på et aktuelt forløb, som kører i Roskilde: https://digitalledelseskultur.dk/wp-content/uploads/2019/08/Karl-E.pdf