Bliv “Stafet For Livet Overraskelse” på stafettens guidede ture den 22. august 2020

Invitation til at vise dig frem som lokal virksomhed – bliv en “Stafet For Livet Overraskelse” lørdag den 22. august.

Kom og vær en positiv overraskelse i verdens største bevægelse mod kræft

 

I et samarbejde mellem Stafet For Livet og Lejre Erhvervsforum inviterer vi, lørdag den 22. august, vores lokale erhvervsliv til i bogstaveligt forstand at overraske Stafet For Livet deltagerne. 2020 bliver et helt anderledes Stafet For Livet år, hvor deltagerne blandt andet går ”sammen – med afstand” på 8 guidede vandreture i vores smukke Lejre Kommune.

 

Det er her du og din virksomhed kommer ind i billedet. Under de guidede ture er der mulighed for at overraske deltagerne. Det sker ved, at du lige pludselig er der på vandreruten som en positiv og dejlig overraskelse.

 

Hvad kan jeg overraske med?:

Måske producerer din virksomhed produkter, som du uddeler smagsprøver på. Måske har du et produkt, som du gerne vil demonstrere og vise frem. Måske er du god til at synge, spille, male, meditere, fotografere, filme, læse digte eller være kreativ og har lyst til at dele ud af din evner og livsglæde. Måske har du en lille konkurrence, hvor deltagerne kan vinde et gavekort, en præmie eller andet, der repræsenterer din virksomhed, og som deltagerne vil huske dig for.

 

Hvornår kan jeg overraske?:

Lørdag den 22. august på op til 8 forskellige guidede ruter, som fordeler sig over Lejre Kommunes geografi. Du bestemmer, om du vil være en overraskelse på en rute eller på alle 8. Du møder ca. 30 deltager på hver rute og du får kendskab til ruterne, så du ved hvor på ruten, du rent praktisk dukker op som den positive overraskelse.

 

Hvad får jeg som virksomhed ud af at deltage?:

Vi bakker op om fællesskabet i kampen mod kræft. Sammen fejrer vi livet ved at byde ind med en positiv forskel i kampen mod kræft. Du, din virksomhed og dine produkter / ydelser bliver på din helt egen måde vist frem til 30 – 240 deltagere. Du får mulighed for at være synlig og overlevere et personligt ”visitkort” i form af din helt egen overraskelse.

 

Hvad gør jeg for at blive en overraskelse?:

Skriv til Lejre Erhvervsforum på info@Lejre-erhvervsforum.dk og meld dig som en Stafet For Livet Overraskelse, så tager vi fluks kontakt til dig for nærmere dialog og planlægning.

 

Hvad er Stafet For Livet:

Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling – for kampen mod kræft.

Læs meget mere om Stafet For Livet Borrevejle 2020 HER

 

 

Tryk for større billede