Et stærkt inspirerende arrangement i Sagnkongernes Verden

By 26. september 2016Ikke kategoriseret

Lejre Erhvervsforum afholdte den 21. september et aftenarrangement hos Sagnlandet Lejre og glæden over at deltage var stor hos deltagerne.

Chris Dejean, der er direktør og indehaver af InsightLEAD siger, “Vi takker for et flot og utroligt inspirerende aftenarrangement, med velsmag på menuen – hele vejen rundt vellykket! Min gæst og jeg gik fra stedet fuld af kreative tanker, boblende energi og stor beundring for Lars Holtens suveræne fortællerkunst og for det fantastiske visionære projekt, som Sagnkongernes Verden er.”

Vikingernes kongesæde genskabes i disse år i netop vores kommune i Sagnlandet Lejre midt i Sjællands første nationalpark – Skjoldungernes Land. Det kommer til at sætte området Lejre på danmarkskortet. I den forbindelse fortalte Sagnlandets direktør Lars Holten om udviklingen og samarbejdspartnerne i Sagnlandet Lejres store udbygningsprojekt – Sagnkongernes Verden.

Stedet er Lejre, der i sagn og myter forbindes med rigets ældste kongeslægt, de sagnomspundne Skjoldunger. Projektet omfatter genskabelsen af en prægtig kongehal, 60 meter lang, hvortil er knyttet et særligt hus, et herberg, til overnatning på ca. 20 meters længde. Alt opført i gedigent, dansk egetømmer af en sjælden høj kvalitet.
Realisering er netop påbegyndt.

Projektet er gjort muligt ved fondsdonationer på 75 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Billedtekst:
Sagnlandets direktør Lars Holten byder 59 gæster velkommen til Sagnkongernes Verden ved Gunvalds Sten.

Tryk for større billede