CSR – hvad er det? Kom og hør mere den 21. juni i håndværkergruppen

CSR
Corporate Social Responsibility

Hvad er CSR? Kom og hør mere:

Tirsdag den 21. juni 2016
Kl. 16.30
på Allerslev Rådhus

Opfattelsen er mange steder, at det er dyrt, spild af tid og helt formålsløst. Disse opfattelser eller fordomme gør, at mange virksomheder for sent eller slet ikke kommer i gang med processen, for hvorfor bruge tid og penge på noget man ikke får noget ud af, i en travl hverdag, der er præget af jagten på den næste ordre.
Dernæst er der en udpræget opfattelse af, at det udelukkende er store virksomheder, der behøver det –  de små og mellemstore virksomheder står jo ikke overfor et specifikt krav.

Men ovenstående kan desværre ikke være mere forkert, og du får nu muligheden for at få et unikt indblik i, hvad og hvorfor CSR skal være en naturlig del af din virksomhed i fremtiden.

Tommy Horn vil føre os igennem, hvorfor man skal have CSR, hvad er CSR og hvordan kan man komme simpelt igang med CSR.
Du vil også få en klar forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at gøre dette arbejde, hvis din virksomhed vil overleve i fremtiden.

Tommy Horn startede virksomheden Genera i august, med fokus på inspiration og rådgivning, bestyrelsesarbejde og foredrag. Han har arbejdet med ledelse i 33 år, heraf 23 år som adm. direktør i små og mellemstore virksomheder, på både et internationalt og nationalt plan.
Tommy Horn har gennemført 2 turn arounds, har modtaget Nordeas virksomhedspris i 2011, og den nationale CSR-Award i 2013.
Han har bidraget til Region Sjællands klima-udviklingsprojekt gennem en 2- årig periode i regionens grønne komité.
Tommy Horn er optaget i en database kreeret af ugebrevet Mandag Morgen, over de 5000 mest kreative mennesker i Danmark, og har arbejdet både teoretisk og praktisk med CSR igennem snart 10 år, og er blandt de få, der har implementeret CSR for enkle midler og få ressourcer.

Men det kan du få et indblik i på kun 1 time sammen med håndværkergruppen tirsdag den 21. juni 2016 kl. 16.30.

Dagsorden:
– Vi mødes 16.30 på Allerslev rådhus (kom gerne 10 min før)
– Kort præsentationsrunde og oplæg.
– Præsentation af CSR ved Tommy Horn
– Tid til spørgsmål
– Evt.

Kl. 18.00 runder vi af og nyder lidt mad, hvor der er mulighed for snak og netværk over bordet.

Venlig hilsen
Morten Larsen, Åvang ApS

Tovholder for håndværkergruppen og bestyrelsesmedlem af Lejre Erhvervsforum

Tilmeld dig her:

Dit navn

Dit firma

Din e-mail

Venligst udfyld separat deltagerformular pr. deltager