Totrinsraket i Håndværkergruppen – hvordan synliggør du bedst din CSR politik

Kære alle i Håndværkergruppen

Det seneste møde i HVG gruppen viste os, at der er stor interesse i vores virksomheder for at synliggøre CSR politiken. Tommy Horn gav mødedeltagerne en forklaring på, hvorfor CSR er så vigtig og hvad det egentligt er for en størrelse.
Efter mødet blev der talt om, hvordan det er muligt at realisere en CSR politik i de respektive virksomheder.

Derfor har vi nu arrangeret en totrinsraket, der hjælper Håndværkergruppens medlemmer til at synliggøre virksomhedens CSR politik.

Trin 1

Et møde hvor Tommy Horn hjælper virksomhederne henholdsvis individuelt og samlet i en gruppe. Hensigten er, at få det CSR arbejde, som vi allerede er i gang med, belyst og skrevet ned på et stykke papir.
På den måde har vi alle mulighed for punktvis at få styr på vores CSR politik.

Trin 2

Her får virksomhederne hjælp fra en professionel story tellings ekspert til at få CSR punkterne samlet til en relevant og interessant historie. En historie der bl.a. kan bruges på virksomhedernes hjemmeside m.m.

Vi starter ud med trin 1 tirsdag den 1. november 2016 hos Hvalsø Spisehus, Hovedgaden 21, 4330 Hvalsø.

Agenda

16.30: Vi er samlet. Janne eller Susanne fortæller kort om Hvalsø Spisehus’ historie og hvad de har i posen.
16.40: Mødet fortsætter med CSR ekspert Tommy Horn. Husk at medbring blok og noget at skrive med.
17.50: Evt. og tak for denne gang.

Mødet afsluttes klokken 18 og Hvalsø Spisehus serverer lidt mad, som vi kan nyde i fællesskab, mens vi fortæller røverhistorier fra hverdagen og vores netværk.

På gensyn

Med venlig hilsen
Morten Larsen Åvang ApS
Næstformand Lejre Erhvervsforum og tovholder Håndværkergruppen

TILMELDING SENEST TORSDAG DEN 27. OKTOBER, TAK.

Dit navn

Dit firma

Din e-mail

Venligst udfyld separat deltagerformular pr. deltager

Tryk for større billede